“Ved begyndelsen til alle forandringer står beslutningen,
perfektionen kommer så med tiden.”
Citat af Philipp Schober

Odense yoga, wellbi & massage
Yoga
Wellbi Velvære Harmoni-øvelser
Massage
Afspænding
Arrangementer hos dig?
Lokaler: Allégade 63, 5000 Odense C
Kontakt på 42 40 43 32 / Mail: odense@wellbi.dk
Corpus Vitalis Yoga
Få en pause ind i hverdagen og brug tid på din egen sundhed i krop og sjæl
I Corpus Vitalis yoga bliver du vejledt igennem øvelserne. Du arbejder med bevidste bevægelser, åndedræt og positive tankeindstillinger. Yogaen kan dyrkes af enhver.
Undervisningen er på små hold med tid til stilhed, ro og nærvær.
Varighed: 1 time, medbring tæppe, strømper og evt. en trøje til afspændingen
Formål: Øget kropsbevidsthed også i det daglige, større sundhed og velvære i kroppen, større ro og fred indeni
Det er stadig muligt at tilmelde sig et hold – de uger der er gået fratrækkes din pris.
Wellbi Velvære Harmoni-øvelser
Lad sundhed og glæde være en naturlig prioritet.
Harmoni-øvelserne er aktive øvelser, der smidiggør og styrker. Det er en aktiv form for yoga, hvor du rigtigt får arbejdet kroppen igennem og vil mærke varmen indefra.
At styrke kroppen gennem bevidste og afvekslende bevægelser giver energi og ro på samme tid.
Undervisningen foregår på små hold med god tid til den enkelte.
Varighed: 1 time, medbring tæppe eller stort håndklæde til træningsmåtten.
Formål: Fysisk og psykisk velbefindende, harmoni i krop og sjæl, at vække de ubevidste evner der ligger i en.
Læs mere:
Priser:
Pris for deltagelse en gang ugentlig på et hold med undervisning i yoga eller Harmoni-øvelser:
Efteråret 2023 – 17 undervisningsgange: 1110 kr.
Er du forhindret i at deltage, giver vi gerne en anden tid i samme uge eller ugen efter, såfremt det er muligt.



Helsemassage
er godt for:
Muskelinfiltrationer og spændinger
Ischias problemer
Hovedpine
Skulder og nakkeproblemer
Lændesmerter
Søvnproblemer
Anspændthed
Dårlig ryg
Stress
Og meget mere…
Igennem rolig og omhyggelig massage af musklerne øges blodgennemstrømningen, spændinger løsner sig og du opnår velvære. Der er fokus på kroppen som en heldhed og der lægges vægt på dit særlige problem. Behandlingen afsluttes med en kort afspænding.
Vedvarende bedring kan opnås ved, at årsagen til spændingen findes og ændres.
Til behandlingen benyttes produkter fra Alkymea.
Medbring 2 lagner
Behandlingen varer en time og koster 440 kr.
For dig som går her til undervisning kr. 400,-
Det er ikke muligt at bestille tid online, da vi foretrækker den personlige kontakt inden behandlingen.
Bestil tid på 42 40 43 32
eller skriv på
odense@wellbi.dk
Massage af zonepunkter.
- “Kvik” olien anvendes til aktiverende behandling – mere energi.
- “Balance” olien anvendes til afslappende behandling – mere harmoni.
- Vi starter med afspænding.
-
Vi tilbyder også kommandopunktmassage, som er et enestående massagesystem til henholdsvis aktiverende eller afslappende påvirkning af kroppens kommandopunkter.
Kommandopunkter er små områder på kroppen, der har forbindelse til kroppens meridianbaner. Stimuleringen af punkterne afbalancerer dit kredsløb og løsner spændinger, der sidder i muskler, organer og i nerver.
Kommandopunktmassage er især godt, når du føler dig energiforladt eller anspændt. Til behandlingen har Alkymeafremstillet to specialolier: Wellbi System Kvik og Balance.
Behandlingen varer ca. 1 time og koster 395 kr.
Afspænding:
Individuelt eller som gruppe
Kroppen er hvilende, men bevidstheden klar og vågen. At udføre en afspænding betyder større sundhed, mere overskud og energi til en aktiv hverdag.
Du guides igennem afspændingen og kroppen trin for trin.
Virkningen af afspænding er:
Stresshormoner nedbrydes, blodtrykket sænkes, immunforsvaret styrkes, blodomløbet i hjernen øges, reaktionsevnen forbedres, nattesøvnen bedres.
Varighed 45 min.
Pris: Ved gruppe på 4 personer 80 kr pr person.

Arrangementer hos dig?
Idrætstime, firma, familie eller polterabend?
Corpus Vitalis Yoga eller Wellbi Velvære Harmoni-øvelser er bestemt en mulighed og kan tilpasses den tid, du har
Det, du skal, er følgende:
* lave en konkret aftale om tid, sted og pris. Ring 42 40 43 32 eller mail til odense@wellbi.dk
* stille et lokale til rådighed, hvor der er plads til alle, som skal deltage – dvs. man skal kunne stå, ligge og sidde uden at støde for meget ind i hinanden.
* Er gulvet hårdt skal der gerne være måtter, som man kan ligge på.

Lidt om os:

Annelise Kildemoes Petersen
Fysioterapeut, massør, underviser i Yoga og Wellbi Harmoni-øvelser.
Jeg begyndte på Corpus Vitalis Yoga, da jeg var 16 år og mærkede hurtigt, at yogaen kunne noget særligt.
I 2003 blev jeg uddannet fysioterapeut, yogalære og massør.
I 2006 blev jeg færdig, som underviser i Wellbi velvære harmoni-øvelser.
Igennem yogaen såvel som Harmoni-øvelserne har jeg fundet ro og styrke til en aktiv hverdag.
Med mine 20 års erfaring vil jeg gerne bidrage til, at du, som deltager eller klient, opnår større kropsbevidsthed, sundhed og velbefindende i både krop og sind samt en større forståelse for, at krop og sind hænger sammen.

Lisbeth Mannerup Pedersen
Jeg er uddannet som Yogalærer i 1996 og har undervist siden da. I 2002 blev jeg uddannet som massør samt underviser i Wellbi Harmoni-øvelser og meditation.
For mig er Yoga og Wellbi Harmoni-øvelser et fantastisk værktøj til at skabe en større smidighed i kroppen og gennem positive tankeindstillinger en større smidighed i sindet.
Øvelser der bringer harmoni mellem krop og bevidsthed – der øger energistrømmen i kroppen, så sundhed og velvære opstår.
Det er vigtig for mig, at du som deltager får en rigtig god oplevelse af både fysisk aktivitet og mentalt indre fred og ro. En afsluttende afspænding i dybden, er ren healing for sjælen.
Kom og oplev det!

Ulrik Brinch Hansen
Forhandler af Alkymea produkter
Med baggrund i mine personligt meget positive erfaringer med Alkymeas produkter, har jeg været forhandler de sidste mange år.
Til daglig arbejder jeg som snedker.

Mød os på grøntorvet om lørdagen
eller
SMS til 42 43 07 57